FERIEHUSE NÆR VADEHAVET OG TØNDERMARSKEN.

v/ Pia og Albert Pedersen, Skolegade 1, 6280 Højer. - Tlf. +45 4118 5299

mail@emmerlev-klev.dk

Vi udlejer forskellige huse i omegnen af Højer. Klik på billedet for yderligere oplysninger om husene.

FERIEHUS PÅ EMMERLEV KLEV 10 I HØJER (Ca. 300 m2)

Havudsigt • Brændeovn • Sauna • Spa • Udendørs swimmingpool Klik for priser

 

Lige ved Emmerlev Klev, i Nationalpark Vadehavet, og med direkte udsigt over Vadehavet og Marsken ligger dette sommerhus, opført i 1937 og gennemmoderniseret i 2016.

Foran huset findes græsplæne samt en stor terrasse med havemøbler, sandkasse og gynge.

Både fra huset og haven er direkte udsigt over Vadehavet med Sild og Frederikskog i baggrunden. Det fremskudte dige starter på dansk side lige ved huset. Margrethekogen og Vidåslusen kan også anes i det fjerne.

 

Huset er indrettet med 11 værelser, 4 badeværelser, pænt køkken med spiseplads ( 2 køleskabe, 1 fryser på 100 l, 8 karamiske kogeplader, varmluftovn, microbølgeovn samt opvaskemaskine), vaskemaskine, tørretumbler. Der findes 1 barnestol.

Opholdsstue med brændeovn, aktivitetsrum med bordfodboldog billard, spa (4 personer) og sauna.

Fra 1.5. til 1.10 kan udendørs swimmingpool benyttes. Poolen er op til 5 meter bred og 8 meter land, dybde op til 1,3 meter.

 

Naturen omkring Emmerlev Klev og Højer er barsk og smuk. Marsken og digerne beskytter året rundt området mod Vadehavet. Det fredede område omkring Højer har et rigt fugleliv, som kan observeres fra de mange vandreture. Ofte kan I være heldige at se sæler, som opholder sig i de vestligste dele af Vadehavet men ofte søger mod Højer Sluse for at finde føde. Hvert forår og efterår kan I desuden være heldige at opleve det uforglemmelige fænomen "sort sol", hvor tusindvis af stære samles kort før solnedgang, og udfører et drama på himlen. Sønderjylland har et utal af historiske seværdigheder.

Nærmeste indkøbsmulihged er Højer ca. 4 km. væk. Her findes både DagliBrugs, bager og slagter.

Det er tilladt at medbringe 2 husdyr. Rygning er ikke tilladt, ved overtrædelse opkræves et gebyr på mindst kr. 3.000,-. Ingen udlejning til ungdomsgrupper, hvor alle er 15 - 25 år.